work.flow

Work.flow er min egen con amore-podcast, som handler om vores arbejdsprocesser og digitale værktøjer.

Lyt med og abonnér meget gerne, via iTunes eller din foretrukne podcast-afspiller.

I podcasten følger jeg min nørdede nysgerrighed for håndværk, viden og ekspertise, og taler hver uge med en gæst, der fortæller om sit arbejde, sine rutiner, sine ambitioner og sin hverdag.

Tilbagelænet samtale om arbejde og productivity porn

Der er fokus på arbejde i bred forstand, men i work.flow er jeg særligt interesseret i de digitale værktøjer, der fylder stadig mere i mange menneskers professionelle liv, hvadenten det handler om kirurgen, journalisten, forskeren, musikeren, fotografen, mekanikeren eller juristen.

Workflow er et interview-baseret program, hvor jeg nogle gange har folk på besøg i studiet, andre gange selv er på besøg hos gæsten (på arbejdspladsen).

For at det ikke skal blive for alvorligt og abstrakt handler den sidste del af programmet om gæstens 3 tips til bøger, apps, software, spil, film, dimser, “lifehacks” eller maskiner som har hjulpet min gæst på arbejde eller i fritiden.

Work.flow er bla. inspireret af Systematic-podcasten med Brett Terpstra, Mac Power Users og blogs som Cool Tools, Lifehacker’s This Is How I Work og Sweet Setup.