Velkommen til work.flow – min nye podcast om arbejde, processer og digitale værktøjer

Jeg er superglad for endelig at kunne lancere min helt egen con amore-podcast, der har været et par år undervejs som løs idé, konceptforslag og nu endelig privat produktion.

Podcasten handler om vores arbejdsprocesser og digitale værktøjer og hedder kort og godt “work.flow” (og nej, jeg er ikke helt sikker på hvordan dén måde at skrive det på opstod, men det taler til mig på en eller anden måde).

I allerførste episode har jeg besøg af Kirsten Marie Øveraas, oversætter og forfatter, til en snak om tidskoder, sofasurfing, røvbananer og meget mere.

I kommende episoder taler jeg både med en proces-specialist, en forretningsudvikler og en trommeslager – og planen er at udkomme hver torsdag.

Lyt premiere-afsnittet her – og abonnér meget gerne, via iTunes eller din foretrukne podcast-afspiller.

Om arbejde, hverdag, dimser og productivity porn

Arbejde fylder meget af vores liv, og heldigvis er det for mange både meningsfuldt og interessant.

Work.flow handler både om HVAD vi arbejder med og HVORDAN vi arbejder – og ikke mindst hvilke værktøjer vi bruger. I podcasten følger jeg min nørdede nysgerrighed for håndværk, viden og ekspertise, og taler hver uge med en gæst, der fortæller om sit arbejde, sine rutiner, sine ambitioner og sin hverdag.

Der er fokus på arbejde i bred forstand, men i work.flow er jeg særligt interesseret i de digitale værktøjer, der fylder stadig mere i mange menneskers professionelle liv, hvadenten det handler om kirurgen, journalisten, forskeren, musikeren, fotografen, mekanikeren eller juristen.

Tilbagelænede samtaler i godt selskab

Workflow er et interview-baseret program, hvor jeg nogle gange har folk på besøg i studiet, andre gange selv er på besøg hos gæsten (på arbejdspladsen).

Centrale spørgsmål til mine gæster er fx:
Hvad arbejder du med?
Hvordan havnede du dér?
Hvordan arbejder du?
Hvilke værktøjer bruger du?
…og så videre.

For at det ikke skal blive for alvorligt og abstrakt handler den sidste del af programmet om gæstens 3 tips til bøger, apps, software, spil, film, dimser, “lifehacks” eller maskiner som har hjulpet min gæst på arbejde eller i fritiden.

Work.flow er bla. inspireret af Systematic-podcasten med Brett Terpstra, Mac Power Users og blogs som Cool Tools, Lifehacker’s This Is How I Work og Sweet Setup.

3 kommentarer til “Velkommen til work.flow – min nye podcast om arbejde, processer og digitale værktøjer

  1. Dejligt at høre du igen laver Podcast. Jeg var ked af at høre at Harddisken lukkede og slukkede. Ville lige give en thumps up for interviewet med Trentemøller. Det var super inspirerende og fedt at høre om hans kreative process og general ydmyghed til det hele.
    En part 2 når hans nye album engang er færdigt kunne være super fedt, for det virkede som om i kunne have snakket meget mere :).

    / Poul

    • Tusind tak, Poul!
      Og ja, hr. Trentemøller var både inspirerende og superhyggelig at besøge til nørdesnak. Rigtig glad for at du kunne li’ det 🙂
      God idé at vende tilbage – jeg har også allerede aftaler med andre tidligere gæster om at opdatere ved en senere lejlighed. Jeg må hellere fortsætte med at lave work.flow et par år!
      Ciao,
      Anders

  2. Det er første episode jeg høre så glæder mig til at høre de andre :).

    DR sendte en super god 3 dels dokumentar om ham hvis du nåede at se den.

    Desværre er den vidst ikke tilfængelig mere… på deres site…

Skriv en kommentar