Serie: Internet Week Denmark

I Internet Week Denmark-podcasten lavede jeg en serie med nogle af de mange mennesker, der var med til arrangere festivalen, lave events og deltage i debatten om den digitale udvikling, på den årlige Internet Week Denmark i Aarhus i 2017.

Det handlede blandt andet om humanoide robotter, konstruktiv journalistik, kryptering og privatliv, og meget mere.

Lyt med på Soundcloud.

SAMDATA Podcast

SAMDATA\HK podcasten sætter fokus på relevante it-faglige og it-politiske emner og nørdet igennem på helt specifikke temaer.

Tovholder på podcasten er it-faglig konsulent Jeppe Engell som sammen med Adam Bindslev og Anders Høeg Nissen er de faste værter på podcasten, der udkommer hvert 14 dag.

Formålet er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i deres arbejdsliv her og nu og i fremtiden, og gå i dybden med problemstillinger fra It-professionelles hverdag.

Du kan læse mere og abonnere på podcasten her.

Transformator – podcast for Ingeniøren

I slutningen af september kunne podLAB i samarbejde med Mediehuset Ingeniøren lancere en ny podcast – nemlig Transformator.

Transformator samler en håndfuld af de vigtigste, sjoveste og mest interessante nyheder og temaer fra ing.dk og version2.dk – og vi uddeler også hver uge Ugens Transformer og Ugens Kortslutning.

Jeg har værtstjansen i Transformator, men har hver uge solidt, fagligt input især fra journalist Magnus Bredsdorff, og har derudover løbende besøg af forskellige kloge hoveder fra redaktionerne.

Læs mere her – og abonnér meget gerne, hvis du interesserer dig for solid og sober dækning af videnskab og teknologi.

DTU Podcast

Siden maj 2017 har jeg hver 14. dag produceret podcast for DTU. Vi har opfindsomt valgt at kalde den DTU Podcast.

DTU Podcast laver interviews, reportager og portrætter fra DTU og tager dig med dybt ind i en fantastisk verden af videnskab og teknologi.

I de forgangne måneder har det blandt andet handlet om vindtunneller, selvsejlende skibe, kvantecomputere, mikroorganismer, torsk og meget mere.

Jeg nåede at lave 12 episoder i 2017, og vi fortsætter ufortrødent i 2018.

Læs mere om episoderne, og tilmeld dig så du kan lytte med også på de næste!